Historien om Kato, sokkespiseren

Historien om Kato, sokkespiseren

I slutningen af november måned 2016 kom der en sød Labrador, Kato ind på Grenaa Dyrehospital. Han kastede desværre op og var nedstemt og meget anderledes i forhold til hvordan han plejede at være. Han var slet ikke lige så klassisk glad, som en labrador nu kan være. Efter en grundig undersøgelse af vores dyrlæge, samt snak med ejer, så har Kato sandsynligvis spist en sok. Han har nemlig en forhistorie med at spise sokker, de er dog altid kommet ud igen og Kato havde netop et par dage forinden kastede en sok op.

Dyrlæge og ejer beslutter, at Kato skal indlægges til kontrastundersøgelse, så vi kan se på røntgen om der er passage gennem tarmen.

Kato bliver indlagt til smertestillende behandling og væskebehandling, samt kontrastundersøgelse. Efter kontrasten er blevet indgivet er det tydeligt på røntgenbilledet, at der sidder et fremmedlegeme i tarmen. Efter kontakt med ejer bliver det besluttet, at Kato skal opereres og have fjernet fremmedlegemet.

Kato bliver bedøvet og dyrlægen gik ind gennem bugvæggen. Da man kommer ned til tarmen, kan man tydeligt se, at tarmen er meget rød og irriteret. Da dyrlægen mærker hele tarmen igennem kan man mærke, at der sidder noget meget stort og blødt fast i tarmen. Tarmen bliver åbnet op, og ud kommer der en lang herresok!

Rød og irriteret tarm

 Den lange herresok

Tarmen bliver lukket godt sammen igen, og ligeledes gør resten af bughulen. Kato skal nu hjem på antibiotika, smertestillende samt skånekost i det næste stykke tid. 10-12 dage efter skal han have fjernet sutur. For en god ordens skyld kom Kato ind til en kontrol dagen efter for, at vi kunne se hvordan han havde det. Kato var betydeligt bedre end i går! At der allerede var tydelig fremskridt, var rigtigt positivt.

Efter de 10-12 dage, kom han ind til sin suturfjernelse, og såret ser fint ud, og Kato er igen en glad labrador. Fremover er det slut med at spise sokker for den unge herre. (;

En frisk Kato ved suturfjernelse

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.