Korsbånds-skade på hund

Korsbånds-skade på hund:

Overrivning af forreste korsbånd er den hyppigste knælidelse hos hunde.

Det er typisk middeklaldrende hunde over 25 kg der er mest udsatte, men lidelsen kan ses hos alle hunde.

Den akutte skade er traumatisk. Det vil sige at der sker et vrid af knæleddet under leg, og hunden bliver pludselig halt.

Mange korsbånds-skader sker dog ved at korsbåndet bliver svagere over længere tid, og til sidst bliver rykket helt over. Korsbåndet bliver tyndt og flosset, og springer en dag helt.

Hvorfor springer korsbåndet?

Pludselig og voldsom overbelastning.
Typisk en svaghed i korsbåndende ( Arvelig ? ), hvorfor man jævnligt oplever at der bliver problemer i begge knæled.

Symptomer:

Typisk en periodevis let til moderat halthed på bagbenet. En halthed der efterhånden opstår hyppigere, og bliver værre og værre. Til sidst vil hunden ikke støtte på benet. Hunde med knæsmerter drejer typisk benet ud til siden, for at undgå den direkte belastning på knæleddet.

Hvad sker der i knæet ved korsbåndsskaden:

Knæet bliver ustabilt , og ved manglende behandling vil der efterhånden opstå knogle-nydannelser, og knæet vil få udtalte gigtforandringer.

Ved den akutte skade med pludselig overrivning vil der tillige typisk opstå trykskader på den inderste menisk. Disse skader er yderligere smertefulde for hunden.

Behandling:

Et skadet korsbånd kan kun afhjælpes ved operation.

Der er forskellige operationsmetioder. Dyrlægegruppen arbejder med to metoder.

Hvis korsbåndet er helt revet over, er det ofte nødvendigt operativt af fjerne den beskadigede del af inderste menisk. Derfor er det ofte bedst at få opereret hunden inden der er hel sprængning af forreste korsbånd.

  • Opstramning af knæleddet: Der anvendes en nylonsnøre med forankring på lille knoglevedhæng bag ved knæet, samt knoglefremspring på underbenet. ( Lateral fixation). Denne metode anvendes typisk til hunde under 15-20 kg
  • Ændre belastningsforholdende inde i knæleddet, og for muskulaturen omkring knæleddet. Der afsaves en knoglekam på øverste del af skinnebenet, og via lette titanium implantater, fastgøres det afsavede stykke i en anden vinkel. Dette resulterer i en anden belastningsvinkel i knæleddet. Denne metode anvendes typisk på hunde over 20 kg. Denne operation medfører relativ få smerter, og de fleste støtter allerede på benet dagen efter operationen.

Denne hund tog støtte på benet allerede ved hjemsendelsen samme dag.

10 dage efter operationen gik hunden uden smerter. Naturligvis skal der tages hensyn til aktivitetsniveau i ca 6 uger efter operationen.        NB! Det mørke mellemrum mellem knoglerne vil blive totalt udfyldt med nyt knoglevæv.

Indlæg ved      Dyrlægerne  Claus Andersen og Søren Kingo.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.