Ultralydsscanning

Ultralydsscanning

I Dyrlægegruppen Østdjursland har vi moderne udstyr til at lave ultralydsundersøgelser på hunde og katte.

Ultralyd karakteriseres ved lydbølger med en meget høj frekvens, som ikke kan høres af det menneskelige øre. Man anvender et ultralydshoved, der udsender lydbølger og samtidig opfanges de ekkoer, der kastes tilbage fra det område man ønsker at undersøge. Der dannes følgende et billede på en skærm. Ultralydsundersøgelser kan anvendes til at stille visse sygdomsdiagnoser og bruges også ved drægtighedsdiagnosticering. Ultralydsundersøgelser kan stå alene, men er ofte en stor hjælp som supplement til andre undersøgelser f. eks. røngtenundersøgelser og ultralydsguidet biopsier.

Fordelen ved anvendelse af ultralyd er, at man kan danne sig et billede af, hvad der sker inde i kroppen uden hund/kat behøver at være bedøvet. Det gør ikke ondt på dyret og det er uskadeligt for alt væv i kroppen.

Eksempel på sygdomsdiagnosticering ved anvendelse af ultralyd:

  • livmoderbetændelse
  • blærebetændelse
  • blæresten
  • forskellige former for kræftknuder i bughulen og bughuleorganer
  • nogle tarmlidelser
  • infektion i bugsputkirtel
  • cyster i nyrer
  • prostatalidelser
  • væskeansamlinger/blødning i bughulen

Ultralyd kan også bruges ved hjerteundersøgelser og undersøgelser af sener og led, men dette kræver specialudstyr og udføres ikke rutinemæssigt i Dyrlægegruppen Østdjursland.

Dyrlægerne Jens Tvilum og Tina Ellingsund udfører ultralydsundersøgelser på hunde og katte og kan bestilles efter aftale.

Eksempel på drægtighedsscanning , hvor hvalpene ses som nærmest nogle vingummibamser.

Og herunder der færdige resultat efter fødsel.

Forebyggende sundhed til dit kæledyr

Abonner på tryghed til din bedste ven

AniPlan er et abonnement på forebyggende pleje og sundhed. Dit kæledyr sikres fx regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek. 
Du får mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat